Må jeg være på Stranden?

Som udgangspunkt må du, i følge Naturbeskyttelsesloven § 22, opholde dig på alle Danske strande – militært og fredet-område undtaget.

private strande, må du gøre ophold, der ikke varer længere end en ”dag” og FX. bade. Du må også gerne opholde dig på stranden om natten og lave et bål, bare du ikke “camperer” og opstiller fx. et telt..(§ 22, stk. 1)

Hvor på stranden må du være? § 22: Du må færdes til fods på arealer “mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation.” Hvad der “ikke er domineret af salttålende planter” er vel et fortolkningsspørgsmål, men du må som tommelfingerregl gå på uopdyrkede arialer, strandenge og ligende, hvor der står strandurter – Strandurterne er din markør for hvor du må gå. – Derudover må du ikke være tættere på “beboelsesbygninger”end 50 m.

“Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres” Og har bondemanden eller strandlodsejeren stillet et hegn eller en anden “forhindring” op, strider det mod loven og du kan roligt forcere forhindringen, så længe du befinder dig på “stranden” § 22 stk.3

Naturbeskyttelseslovens § 22

Læs miliøstyrelsens egen konkretisering af reglerne her:

Læs også naturstyrelsens udlægning af reglerne her:

Citat fra naturstyrelsen: “Du har lov til at gå på stranden, hvor der er sand eller strandvegetation. Der hvor vegetationen bliver til græs, er der kun færdselsret, hvis arealet kan betegnes som et udyrket areal, altså et areal der henligger som natur.”

  1. § 22 Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.
  2. Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.
  3. Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
  4. Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *