Flavonoidernes effekt på helbredet

Før man begyndte at få øjnene op for flavonoidernes effekt på helbredet, havde man i lægevidenskaben længe undret sig over, at forekomsten af hjertekarsygdomme generelt var betydeligt lavere blandt japanerne og franskmændene end i resten af verdens vestlige befolkninger.

Da man opdagede det høje indhold af flavonoider i grøn te og rødvin – som hhv. japanere og franskmænd drikker meget af – forstod man for første gang, at der var en sammenhæng mellem indtaget af flavonoider og forekomsten af hjertekarsygdomme.

Videnskabelige undersøgelser

Selvom der efterhånden findes adskillige videnskabelige undersøgelser af flavonoidernes potentielle gavnlige virkninger på menneskets helbred, findes der endnu ingen dokumentation for, at de kan bruges til at styrke vores helbred eller afhjælpe nogle former for helbredsproblemer.

I de senere år har mange virksomheder i bl.a. helsekostindustrien fremhævet, at flavonoider har næsten ”mirakuløse” virkninger på helbredet og især deres rolle som antioxidant er blevet anprist. Men selvom det lyder godt, at flavonoider er ”naturlige antioxidanter”, er det et faktum, at man i lægevidenskaben ikke ved ret meget om hverken flavonoider eller antioxidanter og deres effekt på mennesket helbred – og der findes som nævnt heller ingen videnskabelig forskning til at understøtte virksomhedernes påstande.

Antioxidanter

Selvom det netop har været flavonoidernes virkning som antioxidanter, der har været brugt som argument for at flavonoiderne skulle være gavnlige for helbredet, har flere undersøgelser vist, at flavonoider generelt optages ringe af menneskekroppen og at de som optages, hurtigt udskilles igen.

Resultaterne af ovennævnte undersøgelser indikerer, at flavonoidernes antioxidante aktivitet i kroppen er særdeles begrænset og at forøgelsen af den antioxidante aktivitet i blodet som ses efter indtagelse af flavonoid-holdige fødevarer, ikke direkte forårsages af flavonoiderne, men i stedet af en øget urinsyreproduktion, der skyldes flavonoidernes depolymerisering og udskillelse.

Inflammation

Inflammation indgår i en lang række sygdomme og mistænkes også for at være årsagen til nogle systemiske sygdomme o.lign. Eksempler herpå inkluderer kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og cøliaki.

Nogle undersøgelser har vist, at flavonoider muligvis påvirker kroppens anti-inflammatoriske mekanismer via deres evne til at hæmme reaktive oxygen- og nitrogenforbindelser. Nogle studier har også peget på, at flavonoider kan hæmme den pro-inflammatoriske aktivitet af de enzymer, der indgår i produktionen af de frie radikaler samt at ændre de intracellulære signalveje i immune celler.

Alle disse egenskaber anses dog ikke for at være videnskabeligt beviste og man ved derfor endnu ikke om de kan bruges i behandlingen af førnævnte sygdomme (nogle af sygdommene gennemgås dog mere uddybende i det følgende).

Hjertekarsygdomme

Der findes forholdsvist mange undersøgelser af flavonoidernes effekt på hjertekarsygdomme og forskningen indtil nu har vist, at flavonoider kan:

• Hæmme koagulationen, trombedannelsen og blodpladernes aggregation
• Mindske risikoen for aterosklerose (åreforkalkning)
• Mindske blodtrykket og risikoen for højt blodtryk
• Mindske oxidativt stress og relaterede signalveje i blodkarcellerne
• Ændre inflammatoriske mekanismer i blodkredsløbet
• Forbedre den endotele og kapillære funktion
• Ændre niveauerne af blodfedt
• Regulere kulhydratstofskiftet
• Ændre visse aldersbetingede mekanismer

Polyfenoler (hvilket inkluderer flavonoider) og deres effekt på menneskets helbred har også været undersøgt flere gange, men forskerne har endnu ikke tilstrækkelige data til at kunne bruge dem i behandlingen af hjertekarsygdomme.

Kræft

De kliniske undersøgelser der findes af flavonoidernes effekt på kræft har for de fleste kræftsygdommes vedkommende vist modstridende resultater. Hertil kommer, at de fleste undersøgelser har været for små og retrospektive. De eneste undtagelser er:

• mavekræft, hvor flavonoider skulle mindske risikoen hos kvinder og
• kræftsygdomme relateret til rygning, hvor flavonoider skulle mindske risikoen hos kvinder såvel som mænd (dvs. alle rygere)

Antibakterielle egenskaber

Det er videnskabeligt bevist, at flavonoider:

• har antibakterielle egenskaber
• kan bruges sammen med antibiotika
• kan undertrykke bakteriers virulensfaktorer

Der skal dog flere kliniske undersøgelser til for at afgøre, om flavonoider kan bruges til behandling af bakterielle infektioner i f.eks. lægemidler.

Flavonoidernes funktioner i planter

Flavanoider findes i mange forskellige planter, hvor de har mange forskellige funktioner. Flavanoiderne er de vigtigste plantefarvestoffer i f.eks. blomster, hvor de skaber de blå og røde farver, der ses i blomsterbladene. Blomsternes farver er især vigtige for at tiltrække insekter og fugle, der kan sprede deres pollen.

Herudover fungerer flavonoiderne som en form for UV-filter i planterne; dvs. de absorberer en del af den skadelige stråling, der kommer med solens lys og som ellers kan ødelægge plantens DNA.

Flavonoider kan også fungere som signalstoffer eller fysiologiske regulatorer. De kan også være hæmmende effekt på eksempelvis plantens cellecyklusser eller på fremmede sygdomsfremkaldende organismer som f.eks. svampen Fusarium oxysporum.

Typer af flavonoider

Flavanoidernes kemiske struktur er generelt 15 kulstofatomer, som består af 2 benzenringe og 1 heterocyklisk ring. Deres struktur kan forkortes således: C6-C3-C6. Ifølge IUPAC nomenklaturen kan de klassificeres som følgende:

• Flavonoider eller bioflavonoider
• Isoflavonoider
• Neoflavonoider

Som det fremgår af listen ovenfor er bioflavonoider blot en anden betegnelse for flavonoider – og ikke en “særlig form” for flavonoider, som nogle helsekostfirmaer ellers hævder.

Undergrupper

Man kender til mere end 5000 naturligt forekommende flavonoider, som alle stammer fra forskellige planter. De klassificeres ifølge deres kemiske struktur og opdeles normalt i følgende undergrupper:

• Antoxantiner
• Flavanoner
• Flavanoler
• Flavaner
• Antocyaniner