Naturmedicinens historie I Norden og Danmark

Vi ved ikke meget om naturmedicin I Norden og Nordeuropa før kristendommens ankomst.

Vi ved at kelternes kultur der dominerede I centraleuropa og I england, irland og wales for over 3000 år siden, havde præster, der var kloge på naturen, dyrene og dens planter.

Vi ved fra selveste Cæsar, der førte krig mod kelterne og forsøgte at udslætte kulturen, at deres præster kaldt druider, havde stor autiotet og optrådte som læger, seere og dommere I det daværende samfund.

De kendte naturens planter, kunne se ind I fremtiden og stod for dyre og menneskeofringer. Druiderne var datidens læger I den keltiske kultur. De var alle en del af en loge, der blev uddannet ved muntlig overlevering under ledelse af ypperstepræsten.

Vi kender vist alle druide-figuren “miraculix” fra asterix tegneserien, der kendte skovens urter og kunne gøre gallerne eller kelterne uovervindelige med sin hemmelige trylledrik.

Ligesom at vikingernes tilstædeværelse I England, Irland og Wales påvirkede befolkningen med bla. sproget, kan det ikke undgåes at vikingerne også blev påvirket den anden vej. Altså må Druidernes lægekunst baseret på naturmedicin have bredt sig til vikingerne, hvis de da ikke allerede havde deres egen I forvejen.

Desværre ved vi ikke meget om vikingernes lægekunst og forhold til urterne I skoven og på stranden, da vi ikke har nogen kilder. Derfor kan vi kun gætte os frem.

Danske forskere, mener at vikingerne brugte den indførte giftige plante skarentyde, der I små mængder er et muskelafslappende middel, mod stivkrampe. Stivkrampe har sikkert ofte været en følge af kamp og arbejdsskader.

Lægekokleare, mener man også at vikingerne må have kendt, da den har et stort indhold af cvitamin og har været kendt og medbragt af søfolk gennem tiden I hele verden, som middel mod skørbug. Uden et middel mod skørbug, ville det have været en umulighed at rejse til FX. Vinlandet Cannada

Hyldetræet, dets bær og blomster, mener man også har været brugt mod forkølelse og influenza af vikingerne. Planten er ifølge den nordiske mytologi knyttet til Freja og har ganske sikkert været en af vikingernes mest brugte medicinplanter.

Lægekunsten I Norden har ganske sikkert været mere avanceret, end men man udiddelbart skulle tro og har sikkert gjort brug af de mange andre urter og planter I naturen, som vi idag ved har medicinske virkninger, men alt den viden gik tabt den dag, da det skrevne ord og kristendommen overvandt den muntlige overleverede vikinge-naturreligion asetroen.

Allerede I 400 tallet kundgjorde kirkefaderen Augstin af Hippo, at magiske ritualer var en illusion og kun gud havde magt til at udføre magiske handlinger og at satan kun lod som om, for at få magt over naive mennesker.

Med denne logik blev al viden der ikke stammede fra kirken og bibelen forbudt. Det var starten på enden for tusinder af års oplært viden om naturens væsen og planternes helbredende virkninger.

Fordi kirken havde eneret på sandheden, blev druiderne og andre naturkloge erklæret lovløse, hængt og tortureret som trolde og hekse – derefter forsvandt deres indsigt og viden om planter og urters heldbredende og medicinske virkninger på alverdens sygdomme og lidelser.

I 1536 begyndte hekseafbrændingerne at tage fart I Danmark og op til 2000 både mandlige og kvindelige hekse blev brændt på bålet indtil den sidste I 1693. Christian d.4 udmærkede sig herved og blev kendt som nordens største heksejager.

Derfor er den nordiske medicin og læge-historie udelukkende beseret på kristne munke, der kom til Norden med viden, fremmede planter og frø.

I starten 1100-tallet kom de første Augustinermunke til norden, de havde viden om planter og fremmede lægeurter med sig og anlagde urtehaver ved de klostre og kirker, som de bidrog med at bygge.

Eskilsø`s kloster skulle være den første lægeurtehave, som augustinermunke anlagde i norden, det skete under ordrer af Biskop Absolon.

Lægeurtehaven på Eskildsøs kloster blev senere nedlagt og flyttet til Hillerød og kendes i dag som Æbelholt kloster, der senere blev kendt som nordens største augustinerkloster.

På Æbelholt Klostermuseum kan man bl.a. se rester af ca. 300 opgravede skeletter, der belyser nogle af datidens sygdomme og lægernes formåen. På næsten alle Æbelholt-skeletterne fandt man skørbugsfremkaldte forandringer i halshvirvelsøjlen samtidig med tandlidelser. Dette symptomkompleks har fået den international betegnelse “morbus Æbelholt”. Der findes også den dag idag en spændende urtehave med lægeurter på Æbelholt Klostermuseum.

Brugen af naturmedicin stoppede i nyere tid med den kemiske industri, som dels kunne udvinde de virksomme stoffer fra naturmedicinen, dels kunne syntetisere nye virksomme stoffer, som fx. pilebark hvis aktive stof salicylsyre benyttes i smertestillende medicin – bla. i hovedpinepillen ipren.

Ligeledes har fremkomsten af et sygehusvæsen, som fortrinsvis holder sig til videnskabeligt dokumenterede metoder i behandlingen af sygdomme, betydet at naturmedicinen er udgået. Naturmedicin har dog siden 1970’erne genvundet en væsentlig folkelig interesse uden for det etablerede sundhedssystem og stille og roligt er interessen og den tabte viden gradvist på vej tilbage.