En af de vigtigste og mest alsidige planter i naturmedicin. Alle dele af planten indeholder en slim, der anvendes i naturmedicin som ingrediens i løsnende hostesaft. På norsk kaldes den groblad pga sine sårhelende egenskaber, og min tante i Norge siger at undersiden suger betændelsen ud af et sår, mens oversiden lukker såret, hvis man fastgør det oven på såret. (“Fremsiden læger, bagsiden trækker [betændelse ud]”, men modsat også: “Vrangen på sår for at gro, ret på bærk[betændelse] for træk.“)

Min Russiske veninde fortæller at hendes bedstemor, siger at man skal bearbejde den lidt med begge hender så den safter inden man lægger den på såret.

 Pedanios Dioskorides, militærlæge under kejserne Claudius og Nero, anbefalede den til at hele sår med; og romerske soldater brugte bladene mod såre fødder efter lange marcher. Den regnes for  betændelsesdæmpende, og indeholder blandt andet antioxidanter

Plantago betyder “fodaftryk” på latin, som et underligt sammenfald med plantens indianske navn. Frø af planten er fundet i pyramiderne. Bladene kan spises i salater og er velegnet til at pakke anden mad ind i.

 I Ole Bergsaunets skrivebog trykt i Fosen årbog for 2003, fortæller han, at når bønderne kom til skade ude på markerne, fandt de en vejbred, klemte på planten til nogle dråber sivede ud, og lagde derefter bladet på såret, der “som med Guldtraad” syede riften til, og ligesom “der aldrig sætter sig Rust på Guld, saa skyr al Forraadnelse og alt Dødkjød.” Dioskorides skrev, at det, mennesket træder på, ofte er menneskets bedste ven. Vejbred led den skæbne at trampes under fode, og den hjalp netop mod fodsved og gnavsår, hvis den blev lagt i skoene. Næsten ingen plante tåler at trædes på så godt som vejbred. Vejbred var “vejkantens hersker“; den voksede, hvor den var mest tiltrængt. Plinius den ældre kaldte også vejbred det bedste middel mod vilde dyrs bid. Planten har holdt sig i folkemedicinen fra vikingetid og til i dag. Det blev tidligt opdaget, at virkningen blev mere effektiv, hvis man stak hul med en nål, så plantesaften sivede ud på såret. Nogle trak også nerverne ud, ud fra en formodning om, at de skulle være giftige. En gammel angelsaksisk opskrift mod hovedpine lød: “Grav plantago op før solopgang uden brug af jernredskab. Bind med en rød tråd rødderne sammen med korsurt  og sæt kransen på hovedet.” Vejbred skulle også hjælpe mod tandpine, hvis man snittede roden op og gik med bidderne i ørerne. 

Beskrivelse

Vejbred kan vokse over det meste af verden. Persiske og arabiske læger brugte den allerede i det 10. århundrede. Herhjemme vokser den overalt i vild tilstand, også i de villahaver, hvor en smule naturlighed er tilladt.

Vejbred har en tæt dusk af hvide rødder. Bladene sidder i en roset ved roden, de er brede og ægformede, typisk op til 20 cm lange og 10 cm brede med lange stilke. Blomsterne, der sidder i et smalt, tæt aks, er små og brunlige.

Vejbred virker mod sygdomme i luftvejene

Vejbreds blade skal virke slimløsende, hvis du lider af kighoste, astma, bronkitis og andre sygdomme i luftvejene. Du tilbereder et udtræk af én spiseskefuld blade i ét krus kogende vand. Lad det trække i 15-20 minutter. Tag én spiseskefuld tre-fire gange dagligt. Den samme dosis kan anvendes for helbredelse af forskellige sygdomme i mavetarmregionen, såsom mavekatar, kolik osv.

Brug friske blade af Vejbred på snitsår, sår eller bylder. Læg friske, sammenkrøllede blade, så saften trænger ud på området og bind et tykt stykke stof omkring, så der er varmt og godt. Du kan også lave en spritekstrakt af bladenes saft og bruge det til at vaske sår. Ved tandpine kan denne ekstrakt bruges i et stykke vat, som du lægger ved den syge tand.

Forstoppelse, insektbid og kløe

Vejbred hjælper også mod forstoppelse. Tag en teskefuld frø og lad dem trække 20 min. i et glas kogende vand. Sød med honning og drik “heksebryggen” før sengetid.

Vejbred findes i forskellige versioner. Udover typen på billedet findes planten også i en version med smallere blade. Den kaldes Lancet Vejbred, og den skulle være særlig god til lindring af insektbid og kløe.

Vejbred mod kræft

Vejbred bruges mod kræft i den mere folkelige medicin i Rusland. Både mod svulster, mave- og lungekræft. Man laver en ekstrakt af Vejbred og sukker, som indtages tre-fire gange dagligt. Et afkog af tørret Vejbred bruges også mod både mavesår og mavekræft.

Overstående kan ikke medicinsk bevises, men vi tror ikke at dens placering i hele verdens naturmedicinske praksis er uden årsag.

Vejbred (Plantago) er en planteslægt med ca. 200 arter, der er oprindelig udbredt i Europa, Nordafrika og Asien, men flere af arterne er nu naturaliseret over det meste af Jorden. Slægtens planter har rosetstillede, helrandede og buenervede blade. Blomsterne sidder i aks- eller hovedformede stande. De enkelte blomster er små med udstående kronbladflige. Her nævnes kun de arter, som findes vildtvoksende i Danmark