Rosmarin (Rosmarinus officinalis), (Salvia rosmarinus) er en stedsegrøn halvbusk, der dyrkes på grund af sine aromatiske blade, som bruges i talrige, sydlandsk inspirerede retter. Pizza, kødsovs, gris og selvfølgelig pesto er der hvor vi bruger den mest. Den er et must i enhver krydderhave.

Gnider man fingrene på bladene, bliver de fedtede.Hele planten indeholder en stærkt duftende, klæbrig æterisk harpiks, som er den smaggivende og medicinske giver.

Medicin

Rosmarin indeholder bakteriedræbende og svedhæmmende stoffer og hjernen skulle yde bedre, når vi har rosmarinstoffet cineol i blodbanerne. Rosmarin er ofte en del af kosttilskud og styrker immunforsvaret. bla. skulle den kunne være et effektivt middel mod herpes virus. Derfor bør rosmarin være en fast bestandel af din daglige urtete.

Rosmarin er en stedsegrøn busk med en opret og tæt forgrenet vækst. Barken er først lysegrøn med en rødlig solside eller næsten grå på grund af et fint hårlag. Senere bliver den rødbrun, stadig med det fine hårlag. Gamle grene får efterhånden en grålig, opsprækkende bark. Knopperne er modsat stillede, men næsten usynlige nede ved basis af de stedsegrønne blade.

Bladene er kortstilkede og linjeformede (nåleagtige) med indrullet rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er næsten helt hvid. Blomstringen foregår i det meget tidlige forår (i Danmark ofte i marts-april), hvor man finder blomsterne samlet i små stande fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige (kun én symmetriakse) med lyseblå til mørkeblå kronblade. Frugterne er nødder med hver et myrelegeme.

Rodsystemet er dybtgående og vidt udbredt med flere, grove hovedrødder og mange, fine siderødder.

Rosmarin når en højde af op til halvanden meter og en bredde af cirka en meter. Den årlige tilvækst er omkring 25 centimeter i højden og 15 centimeter i bredden, i sit oprindelsesområde dog væsentligt mere. Den regnes som hårdfør til USDA sone 8.

Hjemsted

Rosmarin er naturligt udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa, hvor den foretrækker lysåbne, tørre og veldrænede voksesteder med kalkrig og næringsfattig jord