Stor Nælde (Urtica dioica) også kaldt brændenælde er en 30-200 cm høj, meget almindelig og spiselig ukrudts-urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord.

BeskrivelseStor Nælde er en flerårig urt med en fladedækkende, opret vækstform. Stænglerne er firkantede, ru og tæt dækket af stive hår. Bladene er 5-16 cm lange, æg- til hjerteformede og langt tilspidsede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn med dybtliggende ribber, mens undersiden er lysegrøn. Begge sider er dækket af stive hår.

Planten er særbo, sådan at der findes rent hunlige og rent hanlige individer. Blomsterne dannes ved skudspidserne, hvor de sidder i grenede nøgler. De enkelte blomster er små og mangler kronblade. Frøene er nødder.

Rodnettet består af gule, vandrette jordstængler og talrige, lodrette rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,5 x 1,5 m (150 x 10 cm/år).

Voksested Stor Nælde findes overalt i landet på steder, hvor der er rigelig adgang til vigtige gødningsstoffer, specielt kvælstof. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord og optræder i samfund med andre arter, der har samme behov: Gul Anemone, Ask, Humle og Bingelurt.

Alle overjordiske dele af planten er som regel forsynet med hule brændhår, som man ukorrekt tidligere troede var fyldt med myresyre. Det har vist sig i stedet at være en cocktail af histamin, acetylkolin og 5-hydroxytryptamin (serotonin) og en endnu ikke identificeret stof. Planten har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer.

Anvendelse:

Planten er spiselig og bruges til suppe, stuvning, i ovnen og i brød, ligesom den kan anvendes som smagsgiver til brug ved røgning. Det er en rigtig madplante der mætter godt . Den smager lidt af hø, omami, og man fornæmmer det store jernindhold. Den giver en dyb og kraftig smag i maden.

Brændenælde har ligeledes været anvendt i den traditionelle medicin, og den gamle lægeplante benyttes den dag i dag i mange kosttilskud.

Medicin:

Brændenælden er vor bedste såvel blodrensende som bloddannende lægeurt. Eftersom den også har en god indflydelse på bugspytkirtlen, sænker brændenældeteen blodsukkerindholdet. Kan ligeledes anvendes for eksem. Da eksem for det meste har en indre årsag, bør man behandle dem indefra med blodrensende urter.

Sygdomme og betændelse i urinvejene, kan den også helbrede. Ved alle slags væskeansamlinger kan brændenælden hjælpe, da den er stærkt vanddrivende. Den kan endvidere virke afførrende.

Brændenælden forslås som en ugelang drikkekur mod lever- og galdelidelser, miltsygdomme, oven i købet milttumorer, svulster ved mavekræft, ved slim i maven, og åndedrætsorganerne, ved mavekramper og -sår, tarmsår og lungesygdomme.

Når man når en vis alder daler kroppens jernindhold. Derved optræder der trætheds- og udmattelsestilstande, man føler sig gammel med nedsat præstationsevne. I sådanne tilfælde kan den jernholdige friske brændenælde anvendes med et godt resultat. Efter en brændenældekur føler man sig forholdsvis hurtigt kropsligt bedre tilpas, energi og skaberkraft vender tilbage, og udadtil blomstrer man synligt op.  Pga. de bloddannende stoffer som bl.a. er jern, kan brændenælden ligeledes være god ved anæmi og blodmangel og svære blodsygdomme.

Lider man af en eller anden form for allergi (høfeber hører også til her), anbefales der at drikke brændenælde the gennem længere tid. Ligeledes kan brændenælden hjælpe ved eksem.

Der er lavet flere videnskabelige studier omkring brændenælden og dens virkning  på gigt- og rheumatike- smerte. Da brændenælden indeholder stofferne serotonin samt histamin, påvirker disse nerverne og dermed signalstofferne, og kan virke som en slags bedøvelse, ligeledes sænke niveauet af inflammation.  Her kan man direkte påfører bladene på de steder hvor man har smerter eller påfører tinkturen (se beskrivelse længere nede) til omslag eller indgnidning.

Forskellige arter bruges til medicinske formål. Brændenælde er imidlertid den art, der mest bruges i urtemedicin og andre brancher. I urtemedicin kan det bruges i form af cremer, te, væskeekstrakter af rødder og blade og tørrede blade. Brændenælde har været brugt i århundreder som et urtemedicin til behandling af eksem, gigt, gigt, gigt, anæmi. Andre medicinske anvendelser inkluderer urtebehandlinger mod urinproblemer, såsom nyresten og urinvejsinfektioner, samt til at modvirke prostataforstørrelse.

Denne plante kan også være nyttig til behandling af høfeber, ledsmerter, forstuvninger og senebetændelse. Måske modintuitivt kan brændenælde også bruges som en behandling af smerter og irritation. Når de hårstråede hår kommer i kontakt med et område af kroppen, eller en plet af hud, der allerede er irriteret eller har smerter, kan forbindelserne i brændenælde have en modvirkning, hvilket letter den oprindelige irritation eller smerte.

Ved karforsnævringer fx. ved rygerben, yder  den en stor hjælp. Samt ved hovedpine, neglesvamp og ligetorne.

Indholdsstoffer:

Myresyre, histamin, acetylcholin, glukokinoner, klorofyl, serotonin            (5-hydroxytryptamin), mineraler, (jern, kiselsyre, kalium, mangan, svovl), vitamin A og C.

Mineralindholdet kan udnyttes ved at bruge planten til fladekompostering eller brændenældeudtræk (se Biodynamik landbrug). Tidligere har man brugt plantens taver/fibre til tekstilfabrikation, såkaldt netteldug

Hvordan opbevares den:

De frisk plukkede urter giver de bedste resultater, hvilket er en absolut betingelse for at opnå et resultat ved svære sygdomme.Til vinterbrug anskaffer man sig et ikke alt for stort forråd af tørrede urter. Til dette formål henter vi dem på det tidspunkt hvor de indeholder flest virksomme stoffer. Husk aldrig at indsamle planter ved vejkanter og ved sprøjtede marker.

For blomsterne er det i den første blomstringstid- For bladene før og under blomstringen. Rødderne graves op i det tidlige forår eller om efteråret.

Tørring: Man vasker ikke urterne før tørringen, men snitter dem. Det indsamlede lægges på et klæde eller på papir uden tryk og tørres i skyggen eller i et luftigt, varmt rum (loft) så hurtigt som muligt. Rødderne vasker man grundigt.

Kun knastørre urter kan opbevares gennem vinteren. Det er bedst at opbevare dem i glas med skruelåg eller kartoner der kan lukkes. Brug aldrig plastikdåser eller blikdåser. Urterne skal beskyttes mod lyset. Forsyn dem kun til en vinter ad gangen. Urterne mister med tiden deres lægende kraft.