Posts By krestenhillerup

Salvie

Salvie eller lægesalvie (Salvia officinalis) regnes for at være en krydderurt og en lægeplante. Den er en stedsegrøn lille busk med behårede og let fedtede blade, de har en kamferagtig og kraftig krydret og æterisk  duft, den er en af de vigtigste gamle lægeurter. Claudius Galenos var en fremtrædende læge i antikken, udtalte om slavie “hvorfor skal mennesket dø, når der vokser salvie i haven”  Ordet salvie kommer fra ordet salvo og betyder “helbrede”

Medicin

Den fedtede overflade på bladene indeholder æteriske olier som thujon og kamfer plus planteøstrogener samt triterpen og sapoinier.

Den kan bruges ved fordøjelsesproblemer og har en krampelindrende effekt på tyndtarmens muskulatur.

Te og afkog kan drikkes som svedhæmmende middel feks til kvinder i overgangsalderen.

Nogle kalder den for bumse-urt fordi den fordrer en bedre fedtfordøjelse, hvilket kan give pænere og sundere hud.

I Grækenland, hvor den vokser vildt på bjerget og stinker næsten som rævepis, bruger de den mod ondt i halsen og almindelige virusinfektioner.

Salvien er smuk og dejlig at have i haven og tiltrækker mange insekter og bier.

Mad

Salvie er en meget kraftig smagsgiver og herhjemme kalder vi den i sjov sæbeurt. Man skal ikke bruge for meget i maden, så bliver den for dominerende, men to til fire blade i en suppevisk, i en kødsovs eller i en pesto er der hvor den passer bedst.

Udbredelse

Salvie vokser i det meste af verden, i Afrika-Eurasien og Amerika, med omkring 600 arter i Mellem- og Sydamerika, cirka 250 arter i Centralasien og Middelhavslandene og omkring 90 arter i Østasien