I 1936 blev rødkløver udnævnt til Danmarks nationalblomst. Det skyldes ikke alene dens store udbredelse og friske udseende, men også dens spiseegenskaber – kløverens plantedele er nemlig en ren proteinbombe.

Rødkløvers blomster er små, smalle og ærteformede og sidder mange sammen i næsten runde kupler. Planten bliver op til 50 cm høj og vokser opefter på fint hårede stængler. De ægformede blade har ofte en lys plet på oversiden og sidder spredt på stænglerne i små grupper på to til 4-5 stykker

Rødkløver (Trifolium pratense), ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urt på enge, skrænter og overdrev. Rødkløver bestøves af honningbier og humlebier og er en god biplante.

Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, hvilket betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvad der også gør den til en god foderplante.

Rødkløver er en flerårig urt med en opstigende eller helt opret vækst. Stænglerne er fint hårede og let furede. Bladene sidder spredt og er trekoblede med elliptiske småblade, der har hel rand. Oversiden er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Hvert blad har to lysegrønne fodflige, der er pludseligt børsteformet tilspidsede.

Blomstringen sker i maj-september, og den består af lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med et til tre frø.

Rodnettet er dybtgående og kraftigt.

Danmark har ikke en egentlig nationalblomst, men rødkløveren blev af Udenrigsministeriet udnævnt til dette i 1936, da den på det tidspunkt var dansk landbrugs vigtigste foderplante. I de følgende årtier blev denne udnævnelse glemt, og sidenhen har andre blomster ligeledes fået betegnelsen, eksempelvis marguerit og mælkebøtte.