Skvalderkål:

Anvendelse: En god plante for helbredet og køkkenet.

Indført af munke sydfra og bla. Brugt til gigtmedicin.

 I køkkenet bruges blade, unge skud og stilke. Af disse, koges suppe, borscht, kål suppe, gør garniture, krydderi til fiske- og kødretter og salater.  Den smager af  Gulerod, persille og er bitter. Hvis man ikke har helt friske skud skal den varmebehandles sammen med kraftige smage for at opveje bittersmagen.

Den indeholder sunde mineraler som jern og mangan og C-vitaminer og plantestoffer. Efter vinteren har vi brug for jern og C-vitamin for at boost immunsystemet, og det kan vi gøre ved at spise skvalderkål når den er frisk i foråret.

Medicin

Skvalderkål bruges til behandling af blodmangel.

Sår-helende, anti-inflammatorisk, vanddrivende, smertestillende, svampedræbende (svampedræbende) effekt. Den bidrager til at styrke den hepatiske afgiftning funktion, forbedre mave-tarmkanalen, normalisere salt udveksling. Fra saften af unge skud skvalderkål modtage effektiv blod-rensende middel.

Formuleringer baseret på denne plante og læger ordinere healere for nyre, mave-tarmkanalen, blære, luftvejssygdomme, gigt, gigt, exudativ diatese, for hud svamp.

sporstoffer kalium, magnesium, jern, mangan, kobber, bor, titan. Der er også et sæt af syrer: citronsyre, æblesyre, phenolcarbonic. Endvidere skvalderkål indeholder flavonoider (kaempferol og quercetin), coumariner, vitamin A og C, sukkerarter (fructose og glucose), glycosider, olier, forbindelser med nitrogen, saponiner, stivelse (i rødder), flygtige, enzymer, proteiner, .

Antiflamatorisk antioseptisk – hjælpe med betændelse i muskelvæv og udskyder aldersprosesser.

 antiseptisk. Ordet kommer af græsk  anti = “imod” + sepsis = “forrådnelse”, og det betyder altså “det som modvirker forrådnelse”. I medicinen bruges ordet om virkemidler mod betændelse. I daglig tale om det, der forebygger betændelse