Røllike er mest kendt som snapseurt og gammel medicinurt, men dens aromatiske og let bitre smag gør at den også kan bruges i køkkenet.

Du kan både bruge blade og blomster fra røllike. Hvis de skal bruges rå, er bladene bedst, når de er unge og ikke alt for kraftige. Pluk derfor gerne de nye skud, der kommer på planten. De større blade kan også plukkes, hvis de alene skal indgå som smagsgiver i en ret og ikke spises.

I starten skal du kun bruge bladene, som du både kan bruge rå og tilberedt i varme retter og desserter. Lidt røllike i suppen, eller saucen kan give et særpræget pift. Du kan tilsætte de hele blade i en suppevisk eller hakke dem fint op til dig.

Medicinsk – se i bunden af siden

Røllike er en urt på mellem 20 og 60 cm. Du kan kende den på bladene, der i formen mest af alt ligner fuglefjer eller små juletræer. Når den blomstrer, har den en høj, sej stængel, hvor bladene sidder uregelmæssigt opad. I toppen sidder små, hvide blomster tæt sammen i skærme på størrelse med en lille underkop. Blomstringen sker juli-september. Blomsterne sidder i en tæt halvskærm, hvor småkurvene er 3-4 millimeter brede med 4-5 hvide eller sjældnere: lyserøde randblomster. Planten producerer mængder af spiredygtige frø hvert år. Rodnettet består af krybende jordstængler og talrige trævlerødder. Den vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.

Medicin og historie

Det videnskabelige navn millefolium betyder “tusindbladet” og hentyder til de karakteristiske blade, der er flere gange fjersnitdelte. Achillea hentyder ifølge Plinius den Ældre til den græske sagnhelt Akilles, der i Homers Iliaden lærte plantens værdi som lægeplante af kentauren Chiron. Under Trojanerkrigen skal Akilles have lært sine soldater at standse blødninger ved hjælp af røllike, og den kendes da også under navnet soldaterurt. På latin blev urten kaldt herba militaris. Den græske læge Pedanius Dioscorides, der fulgte kejser Neros legionærer på deres felttog, tilråder i sin urtebog fra år 64, at man gnider de knuste planter mod sår for at standse blødning.

Almindelig røllike indeholder mange aktive stoffer, f.eks. æterisk olie bestående af bl.a. kamfer, cineol og chamazulen, samt achillein, garvestoffer, isovaleriansyre, salicylsyre, asparagin, flavonoider og harpiks.

Stofferne virker sveddrivende, blodtryksænkende, betændelseshæmmende, febernedsættende og stimulerende på fordøjelsen samt beroligende og vanddrivende.

Røllike er på grund af de nævnte gavnlige egenskaber blevet brugt ved febertilstande og infektion, eksempelvis forkølelse og influenza.

DNA-analyser af urtetabletter fundet i et skibsvrag fra 130 f.Kr indeholdt blandt andet røllike. Under den amerikanske borgerkrig var røllike stadig i brug hos feltlægerne. 500 f.Kr benyttede kinesiske læger urten mod betændelse, blødning og bid af hunde og slanger. Tørrede stængler af røllike blev i Kina også benyttet i spådomskunsten I Ching, mens druiderne brugte den til at spå om vejret.

I middelalderen blev urten i England brugt i den blanding, gruit, som blev tilsat øl under brygningen. I dag benyttes røllike også til kryddersnaps.

Planten er ikke giftig, men kan ved indtagelse af meget store doser give hovedpine og svimmelhed. Nogle mennesker reagerer allergisk over for røllike, og gravide skal undgå at indtage planten